SPØRGSMÅL? / KONTAKT OS – BILLETTER (IKKE AKTIV)

Vi oplever ofte at det er de samme spørgsmål, der bliver stillet i forbindelse med billetkøb. 
Vi har lavet en FAQ med svar på mange af spørgsmålene herunder.
 
Hvis der ikke er svar på dit spørgsmål, så kig venligst under “Andre henvendelser eller HASTESAGER”. 

Kan man ringe og bestille billetter over telefon?

Vi tilbyder desværre ikke bestilling af billetter over telefon.
Alt vores billetsalg foregår online.

Kan man købe billetter ved forestilllingen på dagen?

Chancen for, at der er pladser ledige på selve dagen for forestillingen, er ikke høj, da langt de fleste af vores arrangementer bliver udsolgt i forsalg.

Man kan dog prøve at møde op 10 minutter før forestillingens start og høre, om der skulle være nogle frie pladser på grund af sponsorer, der ikke er mødt op mv.

Jeg har ikke modtaget en bekræftelse / mine billetter på min email – hvad gør jeg?

Der kan gå op til 20 minutter før din bekræftelse og dine billetter kommer til dine mail.
Hvis du ikke har modtaget en mail med billetterne inden for 20 minutter, så HUSK at tjekke din “Spam” mappe
(Bemærk, at den også kan hedde for eksempel “Uønsket Post”, “Reklamer” eller “Junk Mail”).

Hvis du ikke har modtaget dem inden for 20 minutter, og du har tjekket din spam mappe, bedes du skrive en mail til ticket@flying.superkids.dk og oplyse det navn og telefonnummer, billetterne er bestilt i.
Så løser vores billetsupport problemet 🙂

BEMÆRK: 
Da vores supportsystem er udelukkende tekstbaseret, er det vigtigt at man IKKE bruger hverken HTML-ikoner eller smileys hvis man kontakter os på mail, da man derved risikerer at en del af teksten i mailen forsvinder. Skriv derfor ren tekst, når I kontakter vores SUPPORT.

Kan jeg ændre mine billetter til en anden forestilling?

Den eneste måde, vi kan ændre billetter til en anden forestilling, er ved at annullere billetterne og refundere pengene. Herefter kan man så bestille billetter til en anden forestilling.

Ønsker du dine billetter refunderet, bedes du skrive en mail til ticket@flying.superkids.dk med emnet “Refundering” og informere os om dit ordrenummer samt dit telefonnummer.
Vi skal gøre opmærksom på, at det ved refundering af billetter ikke er muligt at tilbageføre billetgebyrerne.

BEMÆRK: 
Da vores supportsystem er udelukkende tekstbaseret, er det vigtigt at man IKKE bruger hverken HTML-ikoner eller smileys hvis man kontakter os på mail, da man derved risikerer at en del af teksten i mailen forsvinder. Skriv derfor venligst i ren tekst, når I kontakter vores support.

Kan jeg få refunderet mine billetter?

Hvis du er blevet forhindret i at komme til forestillingen, er det muligt at få annulleret dine billetter og få refunderet pengene.
Vi refunderer dog ikke billetter, hvor der er under 7 dage til forestillingen.
Det er heller ikke muligt at få refunderet billetter, der ikke blev brugt på forestillingsdagen.

Hvis du ønsker en refundering af dine billetter, skal du skrive en mail til ticket@flying.superkids.dk med emnet “Refundering” og oplyse dit ordrenummer samt dit telefonnummer i din mail. Skriv gerne lige en kort tekst.
Vi skal gøre opmærksom på, at det ved refundering af billetter ikke er muligt at tilbageføre billetgebyrerne.

BEMÆRK: 
Da vores supportsystem er udelukkende tekstbaseret, er det vigtigt at man IKKE bruger hverken HTML-ikoner eller smileys hvis man kontakter os på mail, da man derved risikerer at en del af teksten i mailen forsvinder. Skriv derfor ren tekst, når I kontakter vores SUPPORT.

Hvordan aktiverer jeg min rabatkode?

1.  Gå ind på vores billetsalgsside
2.  Vælg den ønskede forestilling
3. Tryk “Find billetter”
4.  Ved valg af antal billetter, tryk “Indløs rabatkode” og indtast din kode i rabatkode-feltet
(Bemærk: Pas på at du ikke kommer til at tilføje et mellemrum eller lignende)
5.  Tryk herefter på “Indløs”.
Siden siger nu “Rabatkode er gyldig. Billettyperne er opdateret.”
Herefter genindlæses siden og billetpriserne er nu rettet.

Rabatkoder uddeles kun til samarbejdspartnere.

Har I ledsagerordning / adgang for kørestolsbrugere?

Ja, det har vi.

Læs mere om, hvordan det foregår, når vi optræder i TELTET på www.flyingsuperkids.com/ledsagertelt
Læs mere om, hvordan det foregår, når vi optræder i HALLER på www.flyingsuperkids.com/ledsagerhal

Hvad er fordelen ved nummererede pladser ved forestillinger i haller?

Fordelen ved nummererede pladser er, at man kan undgå at stå i kø – og at man i teorien kan vente med at møde op, indtil 15 minutter før forestillingen starter, da pladserne er reserverede.

Kan jeg ændre mine billetter til en anden type?

Vi kan desværre ikke ændre billetter fra den ene til den anden type, men vi kan annullere hele din ordre og refundere pengene, hvorefter man så kan bestille de ønskede pladser.

Hvis du ønsker en refundering af dine billetter, skal du skrive en mail til ticket@flying.superkids.dk med emnet “Refundering” og oplyse dit ordrenummer samt dit telefonnummer.
Vi skal gøre opmærksom på, at det ved refundering af billetter ikke er muligt at tilbageføre billetgebyrerne.

BEMÆRK: 
Da vores supportsystem er udelukkende tekstbaseret, er det vigtigt at man IKKE bruger hverken HTML-ikoner eller smileys hvis man kontakter os på mail, da man derved risikerer at en del af teksten i mailen forsvinder. Skriv derfor venligst i ren tekst, når I kontakter vores support.

Jeg har købt nummererede pladser og skal bruge nogle flere ved siden af. Hvad gør jeg?

Da pladserne er nummererede afhænger det selvfølgelig af, om pladserne ved siden af dine er blevet solgt.
Hvis det er tilfældet, kan vi desværre ikke hjælpe.

Jeg vil gerne købe pladser, så vi kommer så tæt på som muligt, hvad gør jeg?

Til alle Flying Superkids forestillinger har vi nogle kanon unummererede pladser helt nede ved scenekanten på måtter og små bænke.
Der kan man sidde både som børn og voksne, hvis man har lyst, og man sidder kun 1 meter væk fra de optrædende.

Når vi optræder i TELTET, sælges pladserne helt nede ved scenekanten som “Familiepladser”.

Når vi optræder i HALLER, er pladserne helt nede ved scenekanten en del af “Stardard-pladserne”.

Det kan godt lade sig gøre at lave et billetkøb med både nummererede pladser og unummererede pladser ved scenenkanten.

Hvordan åbner jeg en pdf-fil (mine billetter)?

Pdf-filer kan åbnes af en helt masse programmer.
De fleste internet browsere kan åbne dem inde i browseren, men ellers kan man downloade Adobe Reader, som er standardprogrammet for pdf-filer.

Kan jeg vise mine billetter via min mobil ved indgangen?

Vi beder lige nu alle gæster om at printe og medbringe deres billetter på papir for at sikre, at vi kan nå få alle gæster ind til forestillingens start.
Der arbejdes dog på at lave mobilversioner af billetterne, så det ikke længere vil være nødvendigt at printe billetterne.

Jeg har problemer med mit gavekort – Hvad gør jeg?

Hvis du har problemer med gavekort, kan du kontakte os på vores gavekortsupport.
Skriv en mail til: gavekort@flying.superkids.dk