fbpx

HVEM & HVAD?

Vil du se flere videoer?
Tryk på “PLAYLIST” i øvre venstre hjørne for at vælge en ny video.

HVEM?
Flying Superkids startede i 1967 som et ganske almindeligt gymnastikhold, men har i årenes løb udviklet sig til et internationalt anerkendt gymnastikfænomen. I dag er vi stadig flagskibet i en traditionel almennyttig gymnastikforening. Men vi er også et “eksport-hit”, som har eksponeret dansk gymnastiktradition i over 35 lande.

Flying Superkids består af cirka 55 børn og unge i alderen 7-21 år, der skiftes til at optræde, og gymnasterne i forestillingen går alle i ganske normale skoler og gymnasier.

HVAD?
Flying Superkids optræder med et mix af gymnastik, akrobatik, tumbling, sang, dans og ikke mindst spring, der flyver gennem luften i et hæsblæsende tempo. Den to timers lange forestilling indeholder alt fra hulahopringe til breakdance, vilde balanceevner til trippel-saltoer. 

Vores ”superbørn” elsker at optræde, og det kan virkelig ses, når de står på scenen. Deres livsglæde er smittende, og kombineret med deres imponerende kunnen får publikum en oplevelse, de aldrig glemmer.

FORNYELSE AF FORESTILLINGEN:
Vi lægger hvert eneste år stor vægt på fornyelse af forestillingen. I vinter- og forårsmånederne bliver der derfor trænet og udviklet på en masse nye numre for fuld gas. 

Vi får dog også rigtig mange henvendelser om muligheden for at opleve nogle ”klassikere” fra tidligere år. Det gør vi vores bedste for at opfylde, og “genopliver” derfor hvert eneste år nogle af de numre, som vi får mange efterspørgsler på. 

 

VORES ALL-STARS:
I forestillingen medvirker der også “All-stars” – voksne artister, der optræder som gæstestjerner. 

Blandt andet bindes superbørnenes optrædener sammen af konferencier Lars Godbersen, som er søn af Flying Superkids’ grundlægger. 
Med hans humoristiske bemærkninger og skøre påfund fører han publikum igennem forestillingen.